Traditioner i Grønnegården.
I Grønnegården har vi nogle faste traditioner, som gælder for det meste af huset. Det er hyggeligt og med til at give børnene kendskab til hinanden på tværs i huset.
Til fastelavn holder vi fastelavnsfest, hvor vi slår katten af tønden, og de børn som har lyst, kommer udklædte. Der er spændende sager i tønden og om eftermiddagen får vi fastelavnsboller
Påsken fejrer vi ved, at lave påskepynt og pynter op i huset, og vi spiser påskefrokost sammen
Vi holder en årlig sommerfest for alle børn, forældre og søskende, hvor vi spiser sammen, der er lege/underholdning som er forskelligt fra år til år. Der plejer at komme rigtig mange til fest og langt de fleste år har vi dejligt vejr og kan sidde ude og spise og hygge.
Børnehaven og mellemgruppen holder bedsteforældredag 1 gang om året, hvor bedsteforældrene kommer på besøg og leger og hygger, bager snobrød og spiser frokost med børnene. Vi har fravalgt bedsteforældredag i vuggestuen
Grønnegården har fødselsdag 1 nov. Dagen fejres med underholdning og boller for børnene om formiddagen. Der er forældrekaffe på stuerne om eftermiddagen. Vi plejer at lave udstilling med de kreative ting børnene har lavet i forbindelse med de læreplanstemaer vi arbejder med.
Juletræsfest forældrebestyrelsen afholder juletræsfest. Den plejer at ligge i slutningen af november eller start december.
December/Jul vi går til julegudstjeneste i klosterkirken og stuerne spiser julefrokost i løbet af december.