På besøg m.m.
Når jeres barn har fået tilbudt plads i Børnehuset Grønnegården, er det en god idé, at I kontakter institutionen for at aftale et besøg.
På den måde ved vi, hvornår I kommer, og kan sætte god tid af til at vise rundt, og fortælle om huset, så I får mulighed for at danne jer et indtryk af stedet.
Når jeres barn starter i institutionen, er det en stor omvæltning, og der sker rigtig meget nyt for barnet.
Derfor er det vigtigt, at I så vidt muligt planlægger barnets start, så I de første dage kan være i institutionen sammen, og derefter begynde at lade barnet være i institutionen alene i længere og længere tid, før hverdagen for alvor starter.
Vi er godt klar over, det ikke kan lade sig gøre for alle, men en god idé, som kan være med til at lette starten, er det alligevel.
Hvad skal jeg have med i vuggestuen ?
Hvis dit barn skal starte i Grønnegårdens vuggestueafdeling, skal I medbringe rigeligt skiftetøj i form af undertøj, bluser, bukser, strømper og sutsko.
Det er også vigtigt at dit barn har overtøj med til alt slags vejr, - herunder regntøj og gummistøvler, flyverdragt, hue og vanter, eller trøje, solhat og sandaler, - afhængig af årstiden.
I skal selv medbringe bleer, sut og/eller sovedyr, hvis jeres barn bruger det.
Navn i alt, så vidt muligt, gør det lettere for os alle at finde noget som er blevet væk, da vi ofte oplever, at flere børn f.eks. har de samme sutsko.
Om sommeren vil vi bede jer smøre jeres barn med solcreme hjemmefra.
Mad og drikkevarer leveres af institutionen, da vi har madordning for alle børn.
Hvad skal jeg have med i børnehaven ?
Hvis dit barn skal starte i børnehaveafdelingen, skal I ligesom i vuggestuen medbringe rigeligt skiftetøj i form af undertøj, bluser, bukser, strømper og sutsko.
Det er også vigtigt at dit barn har overtøj med til alt slags vejr, - herunder regntøj og gummistøvler, flyverdragt, hue og vanter, eller trøje, solhat og sandaler, - afhængig af årstiden.
Hvis dit barn bruger sut og/eller sovedyr, skal I også huske disse.
Navn i så vidt muligt alt gør det lettere for os alle at finde noget som er blevet væk, da vi ofte oplever, at børnene har de samme f.eks sutsko.
Om sommeren vil vi bede jer smøre jeres barn med solcreme hjemmefra.
Bruger dit barn ble, skal I også selv medbringe disse i børnehaven.
Hvad skal jeg have med i mellemgruppen ?
Hvis dit barn skal starte i mellemgruppen, skal du medbringe det samme som i de andre aldersgrupper.